Manhattenprojektet

Manhattan projektet startede som et forsøg. Forskerne havde teoretisk fundet du af at man kunne lave en bombe der fyldt mindre, og havde en enorm springkraft. forsøget udviklede sig til et større projekt, der kan sammenlignes med projekter som rumrejse osv. Manhattan projektet forgik under anden verdenskrig i USA. Det førte til de 3 atombomber hvor den ene var en prøve sprængning i New Mexico, hvorefter USA smed de to andre atombomber over henholdsvis Hiroshima og Nagasaki i Japan.

Manhattan projektet ændrede verdensbilledet, til noget som ingen havde forudset konsekvenser af.

Metoder i historie

I forhold til metoder i historie, har vi kigget på de kilder vi har brugt:

her har vi blandt andet brugt siden wikipidia, som vi ser som en udefra synsvinkel. Da wikipidia er et leksikon. Derfor kan vi se på wikipida som fakta på hvordan vores verdensbillede ser ud i dag. og på hvordan tingene er forløbet. Wikipida er en sekundær andenhånds kilde. Da det hverken er skrevet ned på det konkrete tidpunkt, og/eller er skrevet det ned af personer som var på det pågældende tidpunkt. Men da det er et leksikon vil vi derfor gå ud fra at det er fakta.

til de kilder jeg har brugt om oppenheimers stolthed og fortrydelse har vi brugt en kilde fra ”The New Atlantis” som beskriver sig selv som en form for leksikon, de kalder sig selv for ”a journal of tech and society” men her er der skrevet omkring hvordan oppenheimers oplevelse af hele Manhattan projektet. Det vil altså sige at vi skal gå ud fra at kilden egentligt føler medlidenhed med ham, og når man læser artiklen bruger de i øvrigt appelformer som etos og patos.
artiklen er en andenhånds kilde og er sekunder, dog er der for eksempel citater fra Oppenheimer selv. Og derfor vil vi gå ud fra at den er pålidelig.

Metoder i Fysik - Størrelsen af atomvåben

Little boy blev sprængt 1000 fod over jorden for at få den maksimale ødelæggelse, hvis little boy var blevet droppet på jorden ville jorden have absorberet det meste af energien og ødelæggelserne havde været mindre. i en radius på 800 fod fra eksplosionen var der ingen overlevende. Det skarpe lys fra eksplosionen skabte nogle “atomiske skygger”  og på baggrund af dem har man kunne lokalisere den nukleare eksplosion.  De intense lysglimt brænder granit, glas, stål og jern.  Little boy havde en energi på 63 terajoule og fatman havde en energi på 88 terajoule. Siden bomberne blev smidt hen over Japan i 1945 har man videre udviklet atombomberne og i 1961prøve sprængte man historiens største atombombe, dette var dog en fusionsbombe, hvor dem som blev smidt over Japan var fissionsbomber. Fusionsbomben blev kaldt Tsar Bomba den ineholdte en energi på 50 TNT svarende til 10.000 terajoule. 

I fysik har vi ikke lavede noget forsøg så vi har ikke brugt nogle metoder, men fysikkerne som lavede atombomben har brugt nogle metoder.  De har bl.a. brugt den hypotetiske deduktive metode i det at de kendte til noget af teorien bag atombomben, men de byggede videre på den. Men prøvefejle metoden indgår også idet at de ikke vidste hvor kraftigt og farligt atombomben var før at de sprang den første over Hiroshima.

Engelske metoder brugt

Der bliver brugt logos i dokumentaren. De bruger logos når de, bruger beviser og tal(tabeller)i dokumentaren (link til dokumentaren er vedhæftet ude siden). Det gør de eks. når de fortæller om hvor mange der er døde ved de 2 sprængninger.

De bruger også patos i dokumentaren, dette gør de ved at bruge klippene fra personerne der har været der i situationen og derved får seeren medfølelse med personerne og herudover også når de fortæller hvor mange der er døde og når de viser undersøgelserne bagefter med konsekvenserne af bombningen. Her kan man sætte sig ind i de personers smerte og derved får medfølelse med dem og det er appellen til at modtage følelser.

Etos med i dokumentaren fordi de bruger klippene med de personer der har været der i situationen til at underbygge deres troværdighed og derved appellerer de til troværdigheden. Herudover bruger de også konstruktioner til at underbygge deres Etos som også gør dokumentaren mere troværdig. Professorerne er også etos fordi seerne ser en professor som en der er troværdig.

Toulsmins argumentationsmodel

Hans opfattelse af bomben.

Første klip med ham: Jeg var spændt på denne morgen for at lege hide and seek fordi jeg var valgt som ”it”. Så jeg stod op ad vinduet og kiggede udenfor

Andet klip med ham: og så var der et brag, fascinerende, enormt højt. Jeg så bomben igennem mine fingre. Som om jeg så et x Ray, intense.

Stolthed og skyldfølelse

Da Oppenheimer i løbet af 1930, sammen med sine kollegerne i form af andre forskere, opdagede fusion/fissionsskemaet, var det med en stor stolthed at de fandt ud af at man kunne skabe en bombe, der eksploderede mere trods den fyldte mindre.
Det førte jo selvfølgelig til et enormt arbejde skulle sættes i værk. Og hvis man tænker på Oppenheimers situationen, er det jo klart at man bliver revet med. Et hvert menneske elsker jo at blive rost, og hvis du samtidig kan være årsag til det største projekt i nyere tid, så er det da klart at man ikke kan føle andet end eufori. Og når man så er selv er sat i gang af selveste præsidenten, og har forklaret hvordan det vil fungere, så stopper man jo ikke op.
Når det man brænder for, så viser sig at koste hundredtusind menneskeliv, så er det jo indlysende at man føler en eller anden form for skyldfølelse. Så når Oppenheimer fortryder hvad det er han har brugt sit liv på, i årende før anden verdenskrig og indtil dens slutning, kan de fleste vel godt følge hans tankegang. Samtidig kan Oppenheimer stille sig selv spørgsmålet,:  ”hvis jeg ikke havde opdaget det, var der så nogle andre der havde?”. og til hans trøst var der nok også blevet opdaget før eller siden. Det er bare ikke sikkert at det havde været udslagsgivende i anden verdenskrig. 

Atombomben

Det var i Los Alamos at de førende fysikere, kemikere og matematiker fra hele verden mødtes for at designe denne bombe og løse de problematikker, der var i opfindelsen af bomben. Dog tog noget tid at opfinde denne bombe og USA havde stadig ikke opfundet bomben, da tyskerne overgav sig i 1945. Selvom frygten var at Hitler først ville opfinde denne atombombe, stoppede de ikke arbejdet. De intensiverede forskningen endnu mere efter Tyskland havde givet op. USA kunne få alle disse videnskabsmænd til at lave arbejdet, fordi videnskabsmændene troede de opfandt noget nyt og stort. D. 16 juli 1945 skete den første prøvesprængning i New Mexico og endelig d. 6 August 1945 skete den første atombombning over Hiroshima og da Japan ikke overgav sig her, gav USA ikke op og derfor endte det med, at USA igen lavede en atombombning d. 9 august 1945 over Nagasaki. Grunden for atombomben var hermed at USA ville have Japan til at opgive krigen og derfor fremstillede de atombomben.